1:1 Mentorforløb

 

Vores personlige udviklingsforløb, for dig der ønsker at sætte 100% fokus på dig og dit liv.

 

Få en afklarende samtale

Fysisk

Medmindre andet er aftalt, afholdes sessioner i SALIG på Østerbro.

Akuttider

Brug for en hurtig samtale på telefonen? Kontakt os, så finder vi en løsning.

Online

Bor du ikke tæt på København? Så skræddersyer vi et online forløb til dig.

VIL DU FINDE HJEM I DIT HJERTE?

 

Livet er fuld af læringer i alle livets faser, men hvis ikke vi står stærkt i os selv, bliver de læringer til udfordringer, som potentielt kan vælte os  - stresse os, overvælde os, gøre os kede af det mm.

 

Når vi er overvældede over en situation eller relation i vores liv, er det svært for os at generere energi til at transformere det på egen hånd. Derfor har vi skabt et mentorforløb for dig, som ønsker at blive holdt under en forandring i dit liv.

Få en uforpligtende samtale

Du behøver ikke gøre det alene! SoulBoss kan hjælpe dig, når dit liv er under forandring!

 

Er du klar til at træde ind i et nyt kapitel af dit liv? Har du brug for støtte på din vej?

Når du har brug for støtte..

men ikke helt ved hvem, du egentlig skal gå til - men du har brug for en, som du trygt kan læne dig ind i.

Når du er klar til transformation..

og har brug for en professionel til at facilitere din personlige og spirituelle udvikling.

Når du sidder fast i et mønster..

og har brug for en til kærligt at skubbe dig et nyt sted hen, og lære dig alle de rigtige værktøjer.

Lad lyset komme ind


Nogle gange begynder forandring med en sprække.Et lille øjeblik, hvor du opdager, at den måde, du altid har set dig selv, dit liv eller din situation på, måske ikke er den eneste måde at se det på.

Måske er du kommet til et sted, hvor noget ikke længere fungerer. Et mønster gentager sig. En relation gør ondt. Du tvivler på dig selv. Du længes efter noget andet, men kan ikke helt se vejen derhen.

Og når vi står midt i vores eget liv, kan det være svært at få øje på det, vi selv er blevet en del af.

I et 1:1 mentorforløb skaber vi et rum, hvor vi sammen kan stoppe op og kigge på det.

Ikke for at lede efter alt det, der er galt med dig. Men for at undersøge, hvad der står mellem dig og det liv, du længes efter at leve.

For nogle gange behøver hele muren ikke væltes. Der skal bare opstå en lille åbning:

Et nyt perspektiv. 
En ny mulighed. 
En anden måde at møde dig selv på.

Og måske er det sådan forandring begynder. Når vi lader lyset komme ind.

 

Du går hjem med:

 

✔ Måder til at identificere, hvor det er, at du falder i igen og igen og reproducerer de ikke-støttende mønstre i dit liv.

✔ Redskaber til at transformere de gamle mønstre ved hjælp af banebrydende teknikker indenfor selvudvikling, spiritualitet og relationsudvikling.

✔ Metoder til at manifestere nye og kærlige situationer/relationer i dit liv, som er bæredygtige på den lange bane.

Et mentorforløb er et spejl på dine udviklingspotentialer

 

Det kan være svært at se sig selv klart, når man står midt i sit eget liv.

Vi har alle blinde vinkler. Mønstre, vi gentager uden at opdage det. Fortællinger om os selv, vi har hørt så mange gange, at de er begyndt at føles som sandheder.

Men vi har også potentialer, vi endnu ikke lever. Sider af os selv, der længes efter mere plads. Mod, vi ikke helt har taget i brug. Grænser, vi ikke har sat. Drømme, vi bliver ved med at skubbe foran os.

Her bliver mentorforløbet et spejl.

Et menneske sidder overfor dig og lytter til det, du siger – men også til det, der ligger nedenunder. Stiller spørgsmålet, du ikke selv havde tænkt på. Udfordrer den fortælling, du har taget for givet. Og hjælper dig med at få øje på både det, der holder dig tilbage, og det, der forsøger at vokse frem.

Nogle gange har vi brug for nogen, der kærligt holder spejlet længe nok til, at vi selv kan se det.

For udvikling begynder ofte i det øjeblik, vi får øje på det, vi ikke kunne se alene.

Bliv spejlet af Liselotte

Du får mulighed for at:

 

→ Lære dig selv at kende på en helt ny måde. Du vil finde hjem i dig selv, skabe kontakt til dit hjerte og lære at stilne dit sind.

→ Faktisk skabe forandring i dit liv, og tage det hele med dig ud i verden, når forløbet er slut.

→ Frigive en masse energi, som du har brugt på din problematik - som nu i stedet kan investeres i at skabe det liv, du drømmer om.

 

Livsforvandlende visdom & de 3 principper 

Vi mennesker kan bruge utrolig meget af vores liv på at leve inde i vores egne tanker – uden at opdage, at det er dét, vi gør.

Vi tænker os frem til, hvem vi er. Hvad andre tænker om os. Hvad der kommer til at ske. Hvad vi burde have gjort anderledes. Og hvad der skal være på plads, før vi endelig kan være rolige, frie eller lykkelige.

Når en tanke har fulgt os længe nok, kan den begynde at føles som en sandhed.

I et SoulBoss mentorforløb arbejder vi blandt andet ud fra forståelsen af Tanke, Bevidsthed og Livskraft – tre principper, der peger på noget ganske enkelt, men potentielt livsforandrende: At vores oplevelse af livet ikke kun formes af det, der sker omkring os, men også af den måde, det opleves gennem vores sind.

Det betyder ikke, at vi skal kontrollere vores tanker. Tænke mere positivt. Eller analysere os frem til den “rigtige” måde at tænke på.

Tværtimod. Vi bliver nysgerrige på, hvad der sker, når du begynder at se dine tanker som tanker – frem for som sandheder.

I den plads opdager mange noget, de næsten havde glemt fandtes: en naturlig ro, klarhed og visdom, som ikke behøver at blive tænkt frem.

For nogle gange behøver dit liv ikke at forandre sig, før du kan få det anderledes. Nogle gange begynder transformationen i det øjeblik, du ser det samme liv med nye øjne.

Vi kender vejen

 

I SoulBoss hjælper vi hver dag kvinder, som ønsker at højne deres bevidsthed, skrue op for nærværet og kærligheden i deres liv og tage deres lys hjem. For derfra føles livet bare bedst, og vi kan komme dertil ved at gå fra at tro, at livet skabes udefra og ind - til en tilgang indefra og ud, hvor vi er skaberen af vores eget liv. Det kan vi også hjælpe dig med!

 

Læs mere om Liselotte

Mulighederne er uendelige. Du kan bl.a. arbejde med:

 

✔ At lære at sætte kærlige grænser over for dem, som du længes efter at kunne sige nej til og sætte dig selv fri

✔ At få sat ord på dine tanker og følelser, så de kan fylde mindre indeni dig

✔ At bryde fri fra de destruktive mønstre, som du falder i igen og igen og erstatte dem med nye støttende mønstre

✔ At finde dine dybere værdier, som et dybere fundament og kompas i dit liv til at navigere ud fra i svære situationer/relationer

✔ At komme i kontakt med din sjæl, og mærke hvordan ren væren føles, når vi slukker for den indre dialog

✔ At skabe overblik de muligheder, som du har tilgængeligt i dit liv

✔ At finde din unikke stemme i verden, og hvordan du lærer at sætte den i spil på en autentisk og meningsfuld måde

✔ At få healet dit indre barn, og skabe en ny historie om din fortid

✔ At få en forståelsesramme for din og andres adfærd, som sparer du for en helt masse frustration

✔ At se dig selv i et nyt lys, så du kan få øje på dine egne talenter og uudnyttede potentialer

✔ At få adgang til den indre ro, som kan være svær at finde ind til en travl hverdag med for meget støj på linjen

✔ At få et bredere livsperspektiv, så du kan leve et mere meningsfuldt liv


Being spiritual has nothing to do with what you believe and everything to do with your state of consciousness.


Eckhart Tolle

Sammen går vi på opdagelse i dig


Du behøver ikke komme med et færdigt mål.
Du behøver heller ikke vide præcis, hvad der skal arbejdes med. For nogle gange begynder et mentorforløb bare med en fornemmelse: Der må være mere til livet end det her.

Så bliver vi nysgerrige sammen. Vi tager forstørrelsesglasset frem og undersøger dit liv:

❤ Hvad sker der egentlig i de situationer, hvor du mister dig selv?
❤ Hvilke mønstre bliver ved med at dukke op?
❤ Hvad længes du efter, når alle dine burde og skal bliver stille?
❤ Hvad ville du vælge, hvis frygten ikke fik lov at vælge for dig?

Nogle gange skal vi forstå noget. Andre gange skal vi mærke noget. Og nogle gange ved du allerede præcis, hvad der skal ske – men har brug for støtte til faktisk at gøre det.

For personlig udvikling behøver ikke kun være store erkendelser. Det kan også være den samtale, du endelig tager. Det nej, du tør sige. Den beslutning, du holder op med at udskyde. Den nye måde, du vælger at møde en gammel situation på.

Vi går ikke på jagt efter en ny version af dig. Vi går på opdagelse i, hvad der bliver muligt, når mere af dig får lov til at være med.

Gå på opdagelse i dig
SELVKÆRLIGHED

Få prioriteret dig selv & lært at sætte kærlige grænser.

POWER

Få styrket dit mod & trænet din handlekraft.

VISDOM

Få åbnet op for din intuition og iboende visdom.

VISION

Få en klar retning for dit liv.

FRIHED

Få mere indre ro og genvind dyb frihed.

FRED

Få sluttet fred med din fortid, nutid og fremtid.

Tag et skridt tættere på dit bedste liv


Dit bedste liv opstår sjældent i ét stort spring.Det bliver skabt i de små øjeblikke, hvor du begynder at vælge anderledes.

❤ Når du sætter den grænse, du før var bange for at sætte.

❤ Når du stopper med at gøre dig mindre for at passe ind.

❤ Når du handler på noget, der længe kun har været en drøm.

❤ Når du opdager et gammelt mønster – og denne gang vælger en anden vej.

Et mentorforløb handler derfor ikke kun om de 90 minutter, vi sidder sammen.

Det handler om det liv, du går ud og lever imellem vores samtaler.

Sammen kan vi skabe klarhed over, hvor du står, hvor du længes efter at bevæge dig hen, og hvad dit næste skridt er. Og når livet undervejs udfordrer dig, har du et sted at vende tilbage til, undersøge det, justere og finde retningen igen.

Du behøver ikke kunne se hele trappen. Du skal bare være villig til at tage det næste skridt.

Tag det næste skridt

Anbefalinger

Din investering i din indre fred starter her.

 

Kickstart

4.800,-

(inkl. moms)

  • 3 x 90 minutter
  • Ingen besparelse
  • Mulighed for ratebetaling
Køb kickstart forløbet

Growth

7.200,-

(inkl. moms)

  • 5 x 90 minutter
  • Spar 800,-
  • Mulighed for ratebetaling
Køb growth forløbet

Mastery

11.200,-

(inkl. moms)

  • 8 x 90 minutter
  • Spar 1.600,-
  • Mulighed for ratebetaling
Køb mastery forløbet

Vi tilbyder en gratis samtale, inden du beslutter dig!

 

Har du lige brug for at mærke, om det er det rigtige for dig? Har du brug for at snakke mere dybdegående om din situation? Har du nogle spørgsmål?

Så anmod om en uforpligtende samtale i boksen ved siden af, så kontakter vi dig hurtigst muligt! Vi glæder os til at høre fra dig.

Anmod om en afklarende samtale 

Samtalen foregår over telefonen eller over Zoom.