To spændende antagelser
For nylig i radioen hørte jeg en kendt skuespiller sige, at han ikke var fan af "selvudviklingsverdenen", da han mente, at det byggede på antagelsen om, at man ikke er god nok som man er, og at man derfor skal lave om på sig selv/udvikle sig. En anden i radiostudiet tilføjede hendes holdning, som var, at selvudvikling var direkte egoistisk og ikke godt for samfundet.
Det er to meget interessante udtalelser, som vi i SoulBoss har hørt flere gange. Det er to antagelser, som vi elsker at gøre op med og fortælle om vores perspektiv - så er du nysgerrig på det, så læs med her!
Som altid er det vigtigt at nævne, at "selvudviklingsverdenen" ikke er én samlet branche, hvor alle deler et fælles værdisæt elle opfattelse af verden - så der vil selvfølgelig være mange budskaber derude.
​Jeg tillader mig for artiklens skyld, at kalde de to udtalelser for myter, som vi i SoulBoss ønsker at gøre op med:
Myte 1: Du er ikke god nok, som du er
I SoulBoss er vores trademark, at blande det bedste fra selvudvikling og spiritualitet. Det kommer bl.a. fra den erkendelse, at selvudvikling kan fremstå en smule hård og præstationsorienteret, og modsat at spiritualitet kan fremstå en smule for blød og passiv. Men ingen af delene behøver at være sandt. Dog har vi selv haft en opfattelse af, at meget indenfor selvudvikling handler om at sætte et mål og opnå det for en enhver pris. I SoulBoss går vi ind for mål, men vil altid stå på mål for, at målene skal komme fra hjertet fremfor fra egoet samt at processen dertil skal være (selv)-kærlig.
​Vores verdensbillede i SoulBoss går ud på, at vi som mennesker består af to dele: vores essens og vores ego. Vores ego er vores tillærte/betingede selv, og vores essens er vores naturlige/ubetingede selv. Det lyder måske en smule fluffy, men prøv at hæng på!
​Vi ser det som om, at du har en sjæl (en essens) som du fødes med ind i denne verden. Her er du bare - human being. Du er ikke bundet op på nogle ydre faktorer såsom en social klasse, en titel, en rolle mm. Du er bare kærlighed, og herfra er der kærlighed til alle.
​Men op igennem livet påtager du dig en personlighed, som er en struktur der bygger på en masse forskellige faktorer: dine forældre, dit miljø, dine erfaringer mm. ​​
Myte II: Det er egoistisk, at arbejde med sig selv
Vi bruger det meste af vores tid på at dømme os selv og andre. Når vi ikke arbejder med os selv, vil denne proces med at dømme foregå helt automatisk og er derfor som oftest ubevidst. Når vi arbejder med os selv, gør vi denne proces bevidst.
​I SoulBoss arbejder vi med en bevidsthedsskala, som går fra 1-10, hvor 1 er det laveste bevidsthedsniveau og 10 er det højeste bevidsthedsniveau. Vi kan gå og op ned på enkelt dag, men har et generelt niveau, vi bevæger os indenfor. I SoulBoss er vores mission att højne kvinders bevidsthedsniveau. Det er højst sandsynligt, at man stiger i bevidsthedsniveau, når man arbejder med sig selv gennem spirituel selvudvikling.
​Når vi opererer på et lavt bevidsthedsniveau, identificerer vi os med vores ego og bliver hurtigt et offer for vores tanker og følelser. På dette plan dømmer vi både os selv og andre, og hersker den grundlæggende frygt om ikke at være god nok. Egoet finder alle mulige forankringer og eksempler på, at dette er sandt. Udover at dømme os selv for ikke at være gode nok, vil egoet hævde sig selv ved at gøre andre forkerte. Så når vi er i lavt bevidsthedsniveau reagerer vi, hvilket ofte går ud over andre mennesker. På den måde, er det faktisk ekstremt egoistisk at være i sit ego - aka. på et lavt bevidsthedsniveau.
Modsat vil vi faktisk blive mere medmenneskelige og næstekærlige, jo højere vi stiger i bevidsthedsniveau. Når vi er på et højt niveau, kan vi blot iagttage vores tanker og følelser, og får derfor en frihed til at vælge at agere fra et mere objektivt sted. Vi stopper med at dømme og selv og andre, og opnår en større forståelse, som hjælper os til at se enhver relation eller situation i et større perspektiv. Det er både befriende for en selv, at stoppe den konstante dømmen - men det vil også smitte af på andre mennesker, da man erstatter alt den dømmen/frygt med accept/kærlighed.
SoulBoss Academy
Så hvis du er blevet nysgerrig på at arbejde med dig selv, og muligheden for at skabe dit bedste liv vha. de bedste værktøjer, visdom og perspektiver fra selvudvikling og spiritualitet - så tjek vores muligheder ud her i SoulBoss Academy.
​Til sidst vil vi sige, at vi altid gerne deler ud af vores egne perspektiver på livet - men at vi altid opfordrer dig til at finde din egen sandhed og leve ud fra den. Vi ønsker blot at inspirere dig til at turde se på dig selv, andre og livet med nysgerrighed.
​Tusind tak for at du læste med.
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.